Dækidentiteterne er meget komplette, og man kan bekymres over hvorvidt nogle af de deltagende ricikerer at glemme deres oprindelige jeg.
Herunder en kort oplistning af en del af kørerne, hold øje - der kommer flere ..
Venligst skrevet af den legendariske, og altid aktuelle amerikanske motorsportsjournalist, Bob Note.
Bryan Ballsworth
Vaskeægte englænder med - noget tvivlsomme - aristokratiske aner. Beskidte
kneb ligger ham meget fjernt, da racerløb aldrig må blive mere alvorligt,
end at der er et stort "sporting element" tilbage. Men på den anden side
bliver det heller aldrig så "sporting" at Ballsworth giver sig uden kamp.
"Surrender? NEVER!!!!!"
Reinhardt Rückwärts
Tysker, som helt mod forventning kan ses i en lille Morris Mascot. Man
mistænker ham for at have valgt et engelsk køretøj, så han har noget at
drage frem som årsag, når resultaterne ikke helt er som hans evner
berettiger - hvilket sker ret ofte. Reinhardt har af le Bouef fået tilnavnet
"Rote Reinhardt", da synet af en blå, åben bagklap foran ham forvandler
Reinhardts kørsel til at ske igennem en rød tåge. Reinhardt er iøvrigt ikke
helt tryg ved "der verrückte Frenchie". Er ofte set sammen med le Bouef
efter et løb, hvor de to indtager og højlydt kritiserer hinandens Escargot
og Bratwurst.
Seneste rygter går i øvrigt på, at Reinhardt har vundet sin nok så berømte fætter, Bernhard Böklunder, 's Opel Manta i et spil poker, og muligvis stiller op i den, istedet for den af Reinhardt selv dekorerede chokobrune Mascot (som i øvrigt var hans mors, indtil hun mistede kørekortet)
Wally Wombat
Helt igennem gemytlig australier, som har turet de europæiske baner rundt
siden ruder konges tid. Men man skal ikke lade sig narre af gemytligheden -
får man øje på Wally i bakspejlet er det kun fordi man kort tid efter ser
hans bagende!! Enten foran en - eller stadig i bakspejlet fordi han er
snurret!
Rudi Cardan
Hollænder som altid er kendetegnet ved at have superfinish på sit materiel.
Køreevnerne fejler heller ikke noget, men udholdenhed og teknisk kvalitet
kan der stilles spørgsmålstegn ved. Dog ikke til Rudy selv, som straks
afviser hentydninger i den retning som værende noget indholdsløst bavl.
Spændende nyt om Rudi (og Wally): Rudi Cardan,den skøre tysker der kører på fransk licens, og er bosat i Italien, kører i en Manta A eller Kadett B med støtte fra en Polsk Opel forhandler. (... og er efter Bob Notes troværdige oplysninger altså stadig Hollandsk statsborger.)
Rudi og Wally Wombat har kørt race sammen i mange år, de har efter sigende sågar også deltaget i LeMans, sammen med den nu afdøde bygge matador Phil Minopoli, i det nu afbrændte "team Race Away", men de to kunne ikke enes, så derfor kører Rudi nu Opel, og Wally Ford.
Rudis Motto: Immer orginale teile... (om end der går rygter om, at bare der står Opel ridset ind i dem, er det godt nok for Rudi - i hvert fald hvad kundernes biler angår)
Pedro Parmasano
Italieneren, som alle vil slå - men som alle kan leve med at tabe til.
Parmezzani stiller altid op topforberedt med en bil, som er lynende hurtig.
Men som også altid læner sig så meget op ad grænserne på reglementet, at de
øvrige altid kan affærdige et nederlag med, at "han nok har lavet noget
lusk". Dette har også givet ham tilnavnet Dario Dispenzazione, da der altid
opstår diskussioner om Parmasanos tekniske løsninger.
Hubert Wankelträumer
Tysker og inkarneret NSU-fan. Kører sin lille TTS på så mange omdrejninger,
at man kunne mistænke ham for at have smidt en wankel i bagagerummet, som
Brian Ballsworth konsekvent kalder motorrummet på NSU'en. Men wanklen
eksisterer kun i Huberts drømme. Og hvad skulle han også med den? TTS'en
kører jo lige så hurtigt uden - bare det ikke skal gå for stærkt
Ronald Rent'a'car
Sympatisk amerikaner, som evner at møde op til race uden bil og så alligevel
platte sig til en kørelejlighed her og der. Ofte endende med en
sønderlemmende kritik af det lånte køretøj - dog først efter Rent'a'car har sikret sig et sæde hos et andet team.
Seneste om Rent'a'car, Pressemeddelelse: Ronald Rent'a'car har meddelt at han omsider har erhvervet sig et køretøj, som han agter at stille op i til næste løb.
Ronald udtaler: Jeg var ved at opgive ræs, da jeg nær havde mistet førligheden, en træningsdag i sidste måned. Jeg havde forgæves søgt en kørelejlighed, og gik småskumlende rundt i pitten. På et tidspunkt stod jeg bag en Trabant, tilhørende en ny ukendt kører, Gerhard Geisterfahrer, og kikkede. Manden sidder i sin bil, og gør med fulde omdrejninger klar til at forlade pitten. Pludselig kommer køretøjet farende mod mig, og jeg måtte springe for livet. Jeg slap med et svendent overskæg, men episoden fik mig til at tænke. Enten holder jeg med ræs, eller også må jeg anskaffe en vogn. Ugen efter kom løsningen. Min onkel i Nordalaska døde, og efterlod mig 12 stk bjørneskind, som jeg har omsat til en dejlig BMW 2002 Tii, med soltag.
Note af Bob Note: Omtalte kører, Gerhard Geisterfahrer, er siden blevet frataget sin licens, pga omfattende fummelfingeri. Det viste sig at han ved egen hånd havde samlet gearkassen, og derved vendt et par tandhjul forkert. Han havde derfor 3 bakgear, og et frenadgående - frigearet virkede normalt.
En skærpende omstændighed var at Geisterfahrer tidligere har glimret ved bl.a. at komme til at tilslutte benzinpumpen bremsesystemet, hvilket bevirkede at Trabien dels ikke kunne bremse, dels røg så meget at selv indfødte østtyskere mente der måtte være noget galt.
Note 2 af Bob Note: Rent'a'cars forklaring med 12 børneskind har en begrænset troværdighed. Rent'a'car har ofte køre ræs i kæresters biler, og det faktum at racervognen er udstyret med soltag understøtter antagelsen om at der kunne være tale om en vogn lånt af en kvinde - fremfor en racer bygget til formålet. Rent'a'cars forholds længde hænger i øvrigt ofte sammen med hans succes på racerbanerne. Korteste romance til dato var med Ricki Royce, der ejede en Lloyd Alexander.